Hvad er hypnose og hypnoterapi?
Hypnoterapi er terapi, der udføres under hypnose. Dvs. at du er i hypnose, mens hypnoterapeuten arbejder terapeutisk med dig.
Hypnosetilstanden minder meget om den tilstand, som du er i, når du ”dagdrømmer” eller ”falder i staver”. Hos HypnoterapiHuset definerer vi hypnose som den mentale afslapningstilstand, som du bringer dig selv i efter hypnotisørens vejledning: En tilstand af dyb mental afslapning, hvor der er nemmere adgang til dit underbevidste sind og dine følelser.
Hos HypnoterapiHuset ligger der altid en samtale forud for en behandling, hvor vi aftaler dagsordenen for sessionen. På denne måde sikrer vi den gensidige tillid til samarbejdet. Under hypnosebehandlingen sover du ikke, men befinder dig i en tilstand, hvor dine sanser er væsentligt skærpet. Du hører og husker alt, hvad der foregår under hypnosen og får mulighed for at kommentere oplevelsen inden sessionens afslutning. Det er forskelligt, hvor dyb hypnose hver enkelt person tillader sig selv at opleve, men typisk vil det være nemmere og nemmere at finde trancetilstanden fra gang til gang.
Bemærk, at hypnose hverken er mystisk eller farlig, ligesom det ikke kan lade sig gøre at blive hypnotiseret mod sin vilje.
Hvorfor hypnose og hypnoterapi?
Hypnoterapi eller hypnoseterapi er begreber, der er forbundet med behandling eller afhjælpning af problemer, mens hypnose ofte anvendes i en bredere forstand, f.eks. som betegnelse af selve tilstanden (trancen) samt til underholdningsformål (scenehypnose).
Hypnose og hypnoterapi rummer effektive værktøjer, som kan afhjælpe mange forskellige uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, f.eks. stress, usikkerhed, nervøsitet (herunder nervøse lidelser som neglebidning, ”knækning” af fingre osv.), jalousi, (præstations)angst, tristhed, vægtproblemer, fobier.
Hypnoterapi er en effektiv behandlingsmetode, og der forudsættes generelt et kortere forløb sammenlignet med andre behandlingsformer som f.eks. samtaleterapi. Med Hypnoterapien finder vi hurtigt frem til de mekanismer, der ligger bag bestemte handlemønstre og tanker, som derefter kan blive bearbejdet og integreret på en positiv måde i underbevidstheden. Baseret på HypnoterapiHusets erfaring forventer vi generelt, at et forløb omfatter 2-4 behandlinger. Samtidig kan én behandling i visse tilfælde være tilstrækkeligt, mens nogle problematikker vil kræve mere end 5 behandlinger. I langt de fleste tilfælde mærkes der positive forandringer allerede efter ganske få behandlinger.
Hvis du har følelsesmæssige problemer eller ubehag, bruger vi hypnoterapien til at finde frem til de oprindelige årsager til problemet, hvorefter behandlingen finder sted. Du får endvidere værktøjer til at håndtere lignende problemer i fremtiden.
I forbindelse med rygestophypnose bliver du præsenteret for metoder, der hjælper underbevidstheden med at slippe afhængigheden af tobakken, så du undgår at føle dig rastløshed og urolig uden tobak. Du får grundlagt en ny vane, så du kan føle dig godt tilpas med din nye, røgfri tilværelse.
Den forandring, der skabes under hypnoterapi, kan have varierende varighed, afhængigt af trancedybden. Trancedybden varierer fra person til person og afhænger af faktorer som tilliden mellem klienten og hypnoterapeuten, samt hvor tryg klienten føler sig ved situationen.
Der findes forskellige tranceniveauer, og ved hypnoterapeutisk arbejde opstår der varige forandringer, forudsat at man arbejder med det rette, dybe tranceniveau. Her viser hypnoterapi sig som langt mere effektiv til bearbejdning af hæmmende følelser af f.eks. sorg, vrede eller skam end eksempelvis samtaleterapi (op til 10 gange mere effektiv). Personer, der arbejder med sig selv i hypnose, oplever stor lettelse, når og efter at problemet er opløst. Kontakt os for tidsbestilling eller yderligere oplysninger.
|
|
|









